Beskrivelse
- Innovativ og klinisk dokumenteret teknologi
- Brugervenligt design
- Intuitiv brug
- Tryghedsskabende funktioner for brugeren
- Nem vedligeholdelse og opdatering
Tryghed for brugeren
For de fleste mennesker er det utrygt og stressende at være til stede ved et hjertestop og at skulle yde genoplivende behandling. Lifeline VIEW er skabt til at skabe tryghed i den svære situation.
Med video- og stemmeinstruktioner hjælper Lifeline VIEW brugeren igennem genoplivningsproceduren, på den bedst mulige måde. Samtidig har Lifeline VIEW en indbygget metronom, der tæller kompressionsrytmen og sikrer, at brugeren ved, hvornår hvad skal gøres.
Lifeline VIEW skaber yderligere tryghed ved at det altid fremgår tydeligt, om enheden er opdateret, i orden og klar til brug.
Interaktiv skærm
Video- og stemmeinstruktioner hjælper dig med genoplivningen
Er du i tvivl om, hvordan du udfører den bedst mulige behandling ved hjertestop? Med Lifeline VIEW er der ingen grund til bekymring – hjertestarteren hjælper og guider dig sikkert igennem genoplivningen.
Lifeline VIEW har en interaktiv farveskærm, som giver en grundig instruktion, der sammen med stemmeinstrukser guider brugeren til den bedst mulige genoplivning.
Brugeren kan se videoer, der viser hvordan forskellige dele af genoplivningen udføres. Se trin for trin hvordan hjertemassage til både børn og voksne skal udføres, se kunstigt åndedræt og ekstern defibrillering.
Kombinationen af video- og stemmeinstruktion gør det nemt for alle – både sundhedsfaglige og lægfolk – at yde en god genoplivningsindsats. Instrukserne følger gældende retningslinjer og guidelines for behandling af hjertestop
Sprog
Lifeline VIEW kommer med to sprog, som brugeren kan vælge imellem.
Som udgangspunkt leveres hjertestarteren med dansk og engelsk. Der kan vælges andre sprog – ønskes dette, skal vi vide besked, når du bestiller din hjertestarter. Skriv i feltet ”bemærkninger”, hvilke sprog du ønsker.
Er hjertestarteren klar til brug?
I modsætning til mange andre hjertestartere, der kun signalerer, når der er problemer med enheden, synliggør Lifeline VIEW hele tiden, om enheden er opdateret, i orden og klar til brug. Det betyder, at man uden at tænde for hjertestarteren blot med et enkelt blik på den, kan se, om enheden er klar til en eventuel nødsituation.
Med Lifeline VIEW har du en hjertestarter, der altid er klar til at yde genoplivning ved hjertestop.
Vedligeholdelse og opdatering
For at en hjertestarter altid kan være klar til brug, er det nødvendigt at den vedligeholdes korrekt, og at den får de nødvendige opdateringer.
Enhedens statusskærm fortæller dig, hvis der er brug for vedligeholdelse. Når dette er tilfældet, videoguider hjertestarteren brugeren gennem de nødvendige trin. Videoer viser, hvordan du tester levetid på og udskiftning af batterier, stødpads og datakort.
Batteriet har en holdbarhed på 4 år i stand-by. Der er strøm til 125 stød eller 8 timers kontinuerlig brug.
Brugervenligt og robust design
Lifeline VIEW er slank, kompakt, let og transportabel, men samtidig robust og yderst holdbar. Den har et fuldt integreret design, hvor ingen bevægelige dele kommer i vejen for en effektiv genoplivningsaktion. Hjertestarteren er skabt til at klare sig i vind og vejr, og enheden er sikret mod støv- og vandindtrængning.
Teknologi og innovation, der hjælper dig ved hjertestop
Lifeline VIEW benytter en klinisk dokumenteret medicinsk teknologi; den sikreste og mest effektive, når det kommer til at redde liv.
Defibtech, som er producenten bag Lifeline VIEW, har på verdensplan solgt mere end 230.000 hjertestartere. En løbende optagethed af forskning og innovation har sikret, at de altid leverer hjertestartere i den bedste kvalitet. Sådan er de blevet blandt de førende på markedet.
Lifeline VIEW leveres med batteri og stødpads til voksne.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.