Red liv - lær førstehjælp
Hold et førstehjælpskursus i din virksomhed - og klæd dine medarbejdere på til at redde liv. På arbejdspladsen, i klinikken og i trafikken.
Bestil et tilbud

Førstehjælpskursus

Hvad gør du, hvis din medarbejder, kunde eller klient falder om?

Hjertestop, akut sygdom og trafikulykker sker, når du mindst venter det. Er du klar hvis uheldet skulle være ude?


Bliv klar til at redde liv på arbejdspladsen, i klinikken eller trafikken med et førstehjælpskursus fra Gør Noget. Vi sørger for at du lærer alle grundlæggende principper inden for førstehjælp. 

Vi tilbyder

Få en hjertestarter

Gør din virksomhed til en livredder - Hele virksomheden bliver påvirket, når en medarbejder, kunde eller klient falder om med hjertestop. Med en hjertestarter tilgængelig i virksomheden sikrer du, at du har det bedste grundlag for at undgå, at et hjertestop ender i dødsfald.

Vi lever af at redde liv 
- og lære dig at gøre det.

Gør Noget består af læger og paramedicinere, som har både teoretisk og praktisk erfaring med at redde liv. Vi har mødt de udfordringer, som vil opstå, når du eller dine medarbejdere skal yde førstehjælp – og den erfaring underviser vi på baggrund af.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager et førstehjælpskursus?

 Et førstehjælpskursus varer typisk  fire timer. Ønsker du at tage uddybende moduler i eksempelvis førstehjælp til børn eller førstehjælp ved kemisk påvirkning, kan kurset tage længere tid. 

Du kan læse mere om, hvad du lærer på et grundlæggende førstehjælpskursus, og hvilke ekstra, dybdegående moduler du kan vælge til, her.

Hvad koster et førstehjælpskursus?

En tommelfingerregel er 1000 kroner per time + moms, men vi laver altid individuelle tilbud, der passer til dig.

Flere faktorer spiller ind, blandt andet hvor langt instruktøren skal køre, og hvad I vil undervises i.

Kontakt os på mailen info@goernoget.dk eller telefonnummer 73 11 12 20.

 

Så får du et gratis og uforpligtende tilbud. 

Hvor lang tid gælder et førstehjælpskursus?

Der er kun regler for gyldigheden af dit førstehjælpskursus, når du tager det i forbindelse med, at du tager kørekort. Her må dit færdselsrelaterede førstehjælpskursus maksimalt være et år gammelt, når du tager din teoriprøve.

Der er ikke regler for gyldigheden af dit førstehjælpskursus, når du tager det i privat øjemed eller for eksempel lader dine medarbejdere tage et førstehjælpskursus.

Hos Gør Noget anbefaler vi dog, at du supplerer med et opdaterende kursus i livreddende førstehjælp hvert andet år, så du holder din viden og dine færdigheder ved lige.

Det er også anbefalingen fra Dansk Førstehjælpsråd.

Hvor kan man tage et førstehjælpskursus?

Gør Noget tilbyder at arrangere et førstehjælpskursus i din virksomhed, sundhedsklinik eller køreskole. Har du brug for, at vi finder lokaler at afholde kurset i, kan vi også finde ud af det. Skriv til os på info@goernoget.dk eller ring på 73 11 12 20 for et uforpligtende tilbud. Vi tilbyder pt. åbne kurser i Esbjerg i førstehjælp til børn, som er målrettet pædagoger, private børnepassere, omsorgspersoner og forældre, der ønsker at kunne reagere, hvis børn i deres varetægt kommer til skade eller bliver syge. Derudover har vi et samarbejde med Renés Køreskole i Esbjerg, hvor vi tilbyder kurser i færdselsrelateret førstehjælp.

Hvad skal have med til et førstehjælpskursus?

Du behøver ikke medbringe noget særligt til et førstehjælpskursus. Det er en god idé at have tøj på, som du kan bevæge dig frit i, da du vil komme igennem praktiske øvelser.

Førstehjælpekursus hos Gør Noget. Ved du hvad du skal gøre hvis uheldet er ude? Red liv – Tag et førstehjælpskursus hos Gør Noget. Lær grundlæggende førstehjælp til hjertestop. 

 

 

 

Skip to content